Hvad er Skanderborg Tidende?
Skanderborg Tidende er et lokalmedie drevet af journaliststuderende fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Lokalmediet har til opgave, at producere nyheder til lokalsamfundet i Skanderborg Kommune. Vi forbeholder os god troværdighed og god journalistik er vores varemærke. I kan følge os på twitter @SkanderborgT
Torsdagens Redaktør: Mia Skovby
Jeg er Mia Skovby. Jeg er redaktør på Skanderborg Tidende torsdag d. 27. januar 2022. Til daglig er jeg ansvarshavende chefredaktør på DMJX Rapporten.
Onsdagens Redaktør: Rasmus Eghøje
Jeg hedder Rasmus Eghøje, og jeg er dagens redaktør på Skanderborg Tidende. Det her lokalmedie banker i mit hjerte, og jeg er rigtig beæret over at være avisens redaktør. Jeg har i dag sendt flere dygtige, nysgerrige og unge journalister ud i Skanderborg Kommune, og jeg er sikker på, at vi får lavet gode historier, der taler borgernes sag.
Jeg vil gerne sige på redaktørens vegne på baggrund af en lettere Twitter-konflikt, at vi ikke er enige i kritikken. Som ansvarshavende redaktør er de journalister på mediet de bedste i branchen. Vi vil gøre vores bedste til ikke at ende i en Twitter-konflikt igen. Men vi lover intet.
Hav en rigtig god onsdag, og husk! Al omtale er god omtale
– Redaktør, Rasmus Eghøje
Tirsdagens Redaktør: Magnus Bjørn
Hvad er god journalistik for dig?
Det spørgsmål er mere relevant end nogensinde før.
Mediebilledet er i konstant udvikling, og de mange kanaler og genveje til information skaber en polarisering af vores samfund, som vi må håndtere på bedst mulig vis.
At man kan tilegne sig lige den information, man har lyst til, er et privilegie, som vi skal være glade for. Men folk dannes også meget individuelt af de nichemedier, de udvælger som udsyn til vores globale samfund.
Echokamre er rare og trygge, men de er også farlige, for de skaber uenigheder. Og selvom uenighed er en forudsætning for vores demokrati, har vi også af og til brug for et fælles ståsted. En fælles kanalisering af den information, som skal binde os, der bor i Skanderborg kommune, sammen.
Den kanal vil vi, Skanderborg Tidende, gerne være for dig. For uanset hvad du lægger i udtrykket “god journalistik”, uanset hvilken slags journalistik du har lyst til at dyrke, så er lokaljournalistikken vigtig, og det vil den blive ved med at være.
Det synes vi i hvert fald, og vi håber, du vil gøre det samme.