Snart får besøgene i Skanderborg Kulturhus muligheden for at lære om evnen til at opnå kontrol over andre mennesker.

Af Oskar Rask Hjorth

Borgerne i Skanderborg Kommune kan lære at påvirke mennesker på en etisk forsvarlig måde, når Niels Krøjgaard holder foredrag kulturhuset i Skanderborg tirsdag d. 1. februar.

“Der er mange der tror, at psykologisk manipulation er ubetinget negativt. Det er det ikke. Når to mennesker mødes i et rum, så kan man ikke undgå, at der foregår påvirkning,” siger foredragsholderen og fortsætter, “har man styr på sit moralske kompas, så kan man udnytte dette i en positiv retning.”

Foredraget, som er en kombination af underholdning og evidensbaseret læring, skal først og fremmest hjælpe publikum med at forstå manipulation som noget der foregår i alle møder mellem mennesker, fortæller Niels.

Dernæst, skal folk gøres skarpe på, de etiske overvejelser man skal gøre sig, når man bevidst manipulerer med mennesker.

“Manipulation betyder med hånden at føre. Når børn bliver undervist i skolen, så er det med hånden at føre. Når voksne opdrager deres børn, så er det med hånden at føre. Så hvis det er negativt, så er det fordi, at folk har negative hensigter.”

Derfor er foredraget ikke blot en lektion i værktøjer og teorier, som kan bruges til at påvirke andre, men også en lektion i etik og moral.

Da manipulation ifølge Niels Krøjgaard blot er et fænomen, som er til stede i ethvert møde med andre, er arrangementet ikke særligt tiltænkt professionelle, men derimod alle mennesker.

“Jeg er på grund af private og arbejdsmæssige årsager interesseret,” siger Rana Alcharchafchi, som håber på, at foredraget kan give hende nogle psykologiske kneb til hendes arbejde, da hun til dagligt arbejder med børn.

Derudover håber Rana på, at hun kan tage noget af læringen med sig i privatlivet.

“Ud fra titlen har jeg tænkt, at det kan give mig nogle tricks til overtalelse, og i sociale sammenhænge, en mere glidende samtale,” fortæller hun.

Kulturhuset i Skanderborg har masser af spændende, underholdende og lærerige aktiviteter på programmet, hele året rundt, og udover Niels Krøjgaard, får kulturhuset blandt andet besøg af The Dublin Legends, Stig og Vennerne, Søren Vester, og Anne-Cathrine Riebnitzsky, i februar måned.

Coronapandemien har fået musikbranchen til at bløde. De mange restriktioner har ofte gjort det umuligt at afholde koncerter, men nu er der lys forude for de hungrende musikere. Smukfest har nemlig stort fokus på danske artister i deres program

Af Freja Hesthaven

Musikbranchen har været hårdt ramt efter to år med restriktioner, der har ført til aflyste festivaller og koncerter verden over. Men nu er der igen håb for den danske musikbranche. Landets festivaller forventes nu at kunne afholdes igen til sommer.

Annika Aakjær, Hugorm og Østkyst Hustlers er blandt de ni nye navne, som i går blev annonceret på Smukfests egen hjemmeside.

Der er indtil videre offentliggjort 62 navne på festivalen, hvoraf de 53 er danske artister. Ifølge festivallens spillestedsleder, Mikkel Xavier Jonassen, er det én af smukfests kerneværdier at have de danske artister i førersædet.

”Vi har altid haft særligt fokus på de danske kunstnere, når vi afvikler Smukfest. Vi har 180 artister på programmet hvert år, hvoraf kun 20 er udenlandske,” siger Mikkel Xavier Jonassen.

En genåbning af landets største festivaller kommer formentlig ikke til at dække det store tab, som artisterne har lidt under. Men forhåbentlig kommer det til at have en positiv betydning, at Skanderborg Festival satser stort på netop de danske navne, og altså gør sit til, at den danske musikscene kan komme tilbage i topform efter pandemien.

Byrådet i Skanderborg skal i morgen beslutte, om de vil anvende biobrændsel i skolebusser. Der er delte meninger om prisen, og om det er den rette vej i den grønne omstilling

Af Kristian Hillerup Jørgensen

Byrådet i Skanderborg kommune skal i morgen beslutte, om de vil investere i biodiesel til skolebusserne. Peter Kjær (Ø) er gået til valg på mere grøn omstilling, men han mener ikke, at biobrændsel i busserne er vejen frem.

”Sagen er, at det giver en lav CO2 besparelse for skillingen,” Siger Peter Kjær, som er i byrådet i Skanderborg.

Karina Kirk (D) er enig med Peter Kjær i, at pengene kunne bruges bedre.

 ”Jeg synes lidt det er at fise en million om året af, på noget der i virkeligheden kommer til at gøre nærmest ingenting,” siger Karina Kirk, som er byrådsmedlem i Skanderborg

Omstillingen til biobrændsel er udregnet til at mindske CO2-udledning af skolebusserne med 85% og vil koste ca. 1 mio. kr. om året. Hvor meget CO2, der egentlig udledes ved brug af biobrændsel, er dog svær at regne ud, mener Jakob Zinck Thellufsen, som er lektor ved Aalborg universitet og beskæftiger sig med energiplanlægning.

”Der kan være en hel masse ting, som gør, at det ikke bliver så bæredygtigt, når man køber biobrændsel. I regnskabet tæller det for nul CO2-udledning, men i virkeligheden kan der sagtens være nogen CO2-emissioner, som kan være lige så høje, eller endda højere end hvis man kører på fossilt brændstof,” forklarer Jakob Zinck Thellufsen.

Thomas Cordtz (C) er opmærksom på, at det er en stor investering i forhold til CO2-besparelser, men han mener stadig, at det er et skridt i den rigtige retning.

”Der er ingenting, der kommer af ingenting. Hvis vi vil den grønne omstilling, er vi nødt til at investere i det. Selvom det her ikke er en prisbillig løsning, er det den eneste, der er der lige nu og her,” siger Thomas Cordtz, som sidder i Byrådet i Skanderborg.

Peter Kjær ser hellere, at pengene bliver brugt på elbusser og ladestandere til elbiler. Jakob Zinck Thellufsen er enig i, at el er en bedre langsigtet investering.

”På lang sigt skal vi gerne undgå at bruge brændsel, også biobrændsel. Så kan vi bruge el, er det en langt bedre måde at gøre det på,” siger Jakob Zinck Thellufsen.

Klimarådet har udviklet en rapport til at vurdere om CO2-besparelser er dyre. Ifølge rapporten er udgifter på over 2.000 kr. pr. ton CO2 sparet dyrt. Omlægning til biobrændsel i skolebusserne vil koste ca. 3.000 kr. pr. ton CO2 sparet.

FC Skanderborg, Stjær Boldklub og Voerladegård I.F er blot nogle af de lokale foreninger, som hvert år tjener en skilling på medlemmers frivillige arbejde på festivalen. Aflysningerne har derfor kunne mærkes helt ned i klubkasserne

Af Mathias Thomsen

Ved normale omstændigheder kanaliseres der hvert år omkring 5-6 millioner kroner fra Smukfest til de lokale foreninger. Det sker ved at de stiller frivillige til rådighed, og ved drift af egne boder på pladsen. Grundet Covid19 er festivalen dog de to seneste år blevet aflyst, hvilket har betydet, at en ellers fast indtægt er udeblevet.

Dette har haft flere negative konsekvenser for Voerladegård I.F og Stjær Boldklub, som gennem en årrække har stillet frivillige til rådighed. Ifølge Helle Tholstrup, der er kasserer i førstnævnte forening, er den manglende indtægt fra Smukfest hovedårsagen til at de har haft underskud de to forestående år.

”Pr. aflysning går vi ca. glip af kr. 90.000. Det er mange penge for en lille forening på 300 medlemmer”, siger Helle Tholstrup, og medgiver samtidig, at de er meget afhængige af afholdelsen af Smukfest.

Ingen Smukfest har konsekvenser
Aflysningen af festivalen i Bøgeskoven har bl.a. medført at Voerladegård I.F ikke har haft råd til reparation af klubhuset og indkøb af nye materialer, mens Stjær Boldklub har måtte lægge planen om et nyt motionscenter på hylden. Formanden for Stjær Boldklub, John Laursen, vil dog ikke gå så vidt, og kalde klubben for afhængig af den årlige festival.

”Festivalen er fløden til vores forening. Det er indtægterne herfra, som gør det muligt for os at kunne tilbyde ting, som man ellers ville skulle betale for”, siger John Laursen

Alternative aktiviteter redder regnskabet
Ifølge Thomas Krogh Mathiasen, som er næstformand og ansvarlig for Smukfest aktiviteterne i FC Skanderborg, har det betydet en manglende indtægt på kr. 5-800.000, hvilket har givet en stor usikkerhed i forhold til deres økonomi.

På trods af dette formåede klubben at få overskud, grundet en række alternative aktiviteter.

”Tabet fra Smukfest er blevet hentet hjem gennem bl.a. salg af strømper til lokale, samt en fest for en række sponsorer. Begge har været en god alternativ indtægtskilde”, siger Thomas Krogh Mathiasen, som ligesom de andre foreninger ser frem til udsigterne om, at dette års Smukfest bliver afholdt.

Planerne for byggeriet af Lille Nyhavn har været længe undervejs. Bebyggelsen har nu taget sin spæde begyndelse

Af Oskar Rask Hjorth

I Skanderborgs bymidte er man i fuld gang med at gengive Københavns Nyhavn. Pastelfarvede pakhuse, som set i København og Amsterdam, skal tilføre søbreden liv og handel. Tidligere var den sammensat af gamle huse og haver i et moselignende terræn.

Projektet har været undervejs i 17 år, og har haft sine udfordringer. Finanskrise, en svækket detailhandel og klager fra naboer har gjort, at projektet ser markant anderledes ud i dag, end da initiativtager Lars Kromann, sammen med arkitekt Ole Hassager Pedersen, præsenterede visionen i Lokalavisen Skanderborg tilbage i 2008.

Strenge myndighedskrav, langvarig sagsbehandling, ulykkelige naboer og miljømæssige hensyn er de primære årsager til, at der nu er gået 17 år siden projektet blev offentliggjort. I dag, 17 år senere, er byggeriet endelig i gang.

“Vi bygger bare på livet løs,” siger Anders Bau Sjørslev, projektchef hos JCN-Bolig.

Forrige sommer begyndte man at klargøre terrænet til byggeprojektet, men først nu, kan man se bygningselementerne skyde op af jorden.

Det markerer enden på den fase, som projektchefen kalder ‘byggemodningen’.

“Byggemodningen er det grundlæggende”, siger Anders Bau Sjørslev og forklarer, at man i denne fase kloakerer, installerer fjernvarme, og skaber de første fundamenter for bygningen.

Og det er tydeligt at mærke begejstringen over, at byggeriet endelig er sat i værk.

“Nu er vi kommet til ‘råhusfasen’. Det er nu, vi arbejder med legoklodser for voksne.”, siger han.

Skanderborg By reklamerer med, at byen har over 800 gratis tilgængelige parkeringspladser. Men en oversigt over Skanderborg Kommunes Parkeringsstrategi fra Via Trafik viser, at langt de fleste parkeringspladser er tidsbegrænsede eller privatejede.

Af Rasmus Eghøje

Der er mangel på parkeringspladser for medarbejdere og beboere i Skanderborg By. Det mener Jens Juhl, ejer af Chokoladefabrikken og Bestyrelsesformand i Cityforeningen.

Kommunens opgørelse af parkeringspladser skelner ikke mellem kommunale parkeringspladser og privatejede parkeringspladser, hvilket skaber en usynlig ulighed i kommunens opgørelse af p-pladser i byen.

”Når kommunen laver en parkeringsberegning af biler, der kan parkere, så beregner de Kvickly, Bloms butikker og Brugsens parkeringsplads med. Det vil sige, at de tre ret store parkeringspladser, i virkeligheden er private parkeringspladser,” fortæller Jens Juhl.

Kommunen kan ikke styre de parkeringsregler, som de privatejede har mulighed for at udføre. Det betyder i praksis, at hvis en privatejet p-plads vil indføre tidsbegrænsning eller betaling, så er det en mulighed. Derfor er det vigtigt for Cityforeningen, at kommunen begynder at opdele opgørelsen af parkeringspladser.

”Vi mener i Cityforeningen, at kommunen må stå for kommunens parkeringspladser,” siger Jens Juhl. Ifølge Via Trafiks oversigt over parkeringspladser er langt de fleste privatejede parkeringspladser tidsbegrænsede fra 30 minutter til 2 timer. Da de tidsbegrænsede p-pladser er gratis i en periode, så tæller pladserne med i Skanderborg Kommunes beregning af tilgængelige parkeringspladser.

De mange p-pladser med tidsbegrænset parkering er også et problem, når det omhandler kunder, der gerne vil handle i Skanderborg By. Det mener Karsten Christensen, der er chefoptiker i Louis Nielsen Skanderborg.

”Dem, der skal have briller, de skal nok finde herind. Men der er heller ingen tvivl om, at dem, der f.eks. sælger tøj, kan mærke, at folk hellere vil køre til Aarhus. Der skal kunderne betale for parkering, men til gengæld er der masser af pladser lige i nærheden af gågaden,” siger Karsten Christensen.

Der har længe været mangel på institutionspladser i Skanderborg kommune. Midlertidige pasningstilbud i Galten og Virring skal lette presset på ventelisterne i kommunen

Af Victor Thorsgaard Lybecker

De seneste fem år er Skanderborg Kommune vokset med 4000 indbyggere. Den store tilflytning, har gjort, at de mindre byer i kommunen har haft svært ved at tilbyde institutionspladser til de tilflyttende børnefamilier, hvilket har skabt en flaskehals.

I både Virring og Galten, har man set sig nødsaget til at bygge midlertidige institutioner i et forsøg på at lette presset på ventelisterne.

I Galten åbnede det midlertidige dagstilbud Svaneparken dørene for de første vuggestuebørn i starten af oktober, men børnehavebørnene kunne først starte i november. Det nye børnehus i Virring, kaldet Toftegården, bød de første børn velkommen den tredje januar.

Selvom Svaneparken åbnede for mindre end tre måneder siden, er institutionens 75 pladser snart besat.

”Vi har ikke nogen på venteliste endnu, men vi er ved at være fyldt op”, siger Dorte Rafn, der er daglig leder af Svaneparken.

Det er ikke kun i Skanderborg kommune, at man har været nødt til at finde alternative løsninger på flaskehalsen. I Silkeborg Kommune har man eksempelvist købt og indrettet busser, så de kan fungere som midlertidige institutioner.

Planen er, at Svaneparken og Børnehuset Toftegården bliver erstattet af permanente institutioner i henholdsvis 2024 og 2025. 

Tre arkitektselskaber dyster om muligheden for at designe den nye museumsbygning. På nuværende tidspunkt er projektet endnu ikke dækket finansielt, men museumsinspektør Charlotte Abildgaard Paulsen forholder sig ubekymret

Af Sarah Emilie Buhl

Den gamle postgård ved Skanderborg station blev i 2019 forvandlet til et af Museum Skanderborgs fem instanser i byen. Perron 1, som bygningen i dag hedder, har en vision om at gøre Museum Skanderborg til en velkendt og central attraktion for de mere end 20.000 pendlere, som hver dag kommer forbi stationen.

Derfor skal der i slutningen af februar afholdes en konkurrence, hvor tre arkitektselskaber får muligheden for at dele deres bud på, hvordan Perron 1 skal renoveres og ombygges.

Desværre befinder museet sig fortsat i en venteposition, hvor der endnu mangler 7 millioner fra fondsansøgninger til at gennemføre projektet.

I et prospekt, udgivet af museet selv, er drømmen om en fleretagers ankomstbygning illustreret. Her skal der blandt andet være plads til cafe, butik, foredragssal og tagterrasse.

Ifølge museumsinspektør Charlotte Abildgaard Paulsen, er der dog ikke grund til bekymring, da de mange planer for de kommende udstillinger fortsat vil blive en realitet:

“Vi har så mange penge samlet ind her og nu, så uanset hvad, skal der nok stå et nyt museum her om 2-3 år. Det kunne være fedt, hvis den også har tilbygningen. Men hvis ikke det bliver tilfældet, så klarer vi det også uden.” Indtil videre har Perron 1 fået 10 mio. af kommunen og 12 mio. i bevilling fra Realdania.