Skanderborg Kommune mangler kompetente lærere

Regeringen har et mål om fuld kompetencedækning i folkeskolen. Skanderborg kommune er dog i øjeblikket langt fra at realisere det mål.

Skanderborg Kommune kæmper med at nå målet om fuld kompetencedækning i folkeskolen. Foto: Skanderborg kommune
Af Mathias Thomsen

På Bjedstrup Skole er omtrent 4 ud af 10 undervisninger dækket af en lærer, som ikke er undervisningskompetent indenfor faget, mens det på Gl. Rye skole er lidt under en tredjedel.

Det er langt under målsætningen om, at der i 2025/26 skal være fuld kompetencedækning i folkeskolen. Delmålet var, at 90 procent af alle undervisningstimer er kompetencedækket allerede i skoleåret 2020/21.

Kompetencedækning betyder helt præcist, at lærerne har undervisningskompetence i det fag, de underviser i. Her bliver fuld kompetencedækning opnået ved at 95 procent af alle undervisningstimer dækkes af en undervisningskompetent lærer.

Målsætningen er udarbejdet af Børne- og Undervisningsministeriet i 2019, men i Skanderborg Kommune var gennemsnittet på blot 86,5 procent. Konstitueret skolechef i Skanderborg Kommune Peter Bech Milsgaard anerkender, at kommunen er langt fra at være i mål, og at delmålet ikke bliver opnået:

”Det er generelt svært for skolerne at finde linjefagslærere nok indenfor fag som eksempelvis tysk og musik. Derudover er det for mange mindre skoler svært at finde timer nok til den enkelte linjefagslærer.”

Små skoler har ikke timer nok

Denne problematik kan konstitueret skoleleder for Gl. Rye Skole Gert Lorensen nikke genkendende til. Skolen går kun til 6. klasse, og har ikke læretimer nok til at kunne dække alle linjefag. Enkelte lærere har derfor undervisning udenfor deres kompetencedækning.

Det undrer Gert Lorensen, at tallene er så lave, og han mener samtidig, at det ikke går ud over elevernes læring:

”I situationen hvor læreren ikke har uddannelsesmæssige kompetencer indenfor faget, har vi som skoleledelse altid foretaget en vurdering, om den enkelte lærer har kompetencerne til at undervise.”

Gert Lorensen lægger især vægt på lærerens tidligere erfaring i vurderingen.

Kompetencedækning vigtigt for elevers faglige udvikling

Ifølge en undersøgelse foretaget af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) til Børne- og Undervisningsministeriet, har det stor betydning, at elever undervises af undervisningskompetente lærere.

Undersøgelsen viser, at de faglige resultater løftes, når eleverne bliver undervist af en lærer med undervisningskompetence i det pågældende fag.

På Låsby Skole, som ligeledes har en kompetencedækning under kommunegennemsnittet, tillægger skoleleder Peter Bech også en høj kompetencedækning værdi, da han mener, at elever motiveres af lærere, som brænder for deres fag. Det er dog ikke altid det vigtigste.

”For os er det lige så vigtigt at læreren har gode didaktiske evner, så eleverne trives. Uden trivsel lærer børnene ikke,” siger Peter Bech.

Skanderborg Kommunes skolechef er enig i, at trivsel og læring går hånd i hånd. Ikke desto mindre fortsætter arbejdet i kommunen frem mod at nå målsætningen om fuld kompetencedækning i folkeskolen.

Dette skal primært opnås gennem god dialog med skolecheferne om efteruddannelse af lærerne.

Knudsø-konflikten: En stor misforståelse?

Konflikten om fredningen ved Knudsø i Ry er noget, der har skabt stor røre i lokalsamfundet. Men ifølge organisationen ’Fælles om Ry’ er der tale om en stor misforståelse.

Dette er scenariet fra udviklingsplanen, som er i konflikt med Knudsø-fredningen.
Af Asta Wehlmann

Hvordan skal Ry se ud i fremtiden?

Det har organisationen ’Fælles om Ry’ flere bud på. Det er dog ikke alle budene, der vækker lige stor begejstring hos borgerne i Ry.

Et af forslagene ville nemlig kræve en ændring i Knudsø-fredningen, hvilket har forårsaget stor bekymring blandt borgere, som gerne vil beskytte den smukke natur, der omfavner byen.

Per Bille, formand for Fælles om Ry, ser dog hele situationen som én stor misforståelse:

”Vi arbejder ikke for at få fjernet fredningen af Knudsø, og det har vi heller aldrig gjort.”

Han beklager meget, hvordan deres forslag blev opfattet som en beslutning.

Formålet med Fælles om Ry er at bringe byens borgere sammen, men i debatten om fremtiden er der sket det modsatte.

”Vi ville skabe en debat om byens fremtid, og den debat er kørt helt af sporet. Vi har ikke været dygtige nok til at kommunikere, det må vi jo indrømme, når vi bliver misforstået på den måde,” beklager Per Bille.

Han er ked af, hvordan mediedebatten har udviklet sig og føler, at organisationen har fået et dårligt ry.

Per Bille indrømmer, at det på nogle punkter måske er selvforskyldt i deres måde at kommunikere på:

”Vi er bevidste om, at vi selv har ansvaret for ikke at have været dygtige nok til at kommunikere, hvad vores visioner for udviklingen var,”

”For mig at se behøver vi ikke at frygte, at Knudsø-fredningen bliver fjernet, for det har politikerne sagt, at det ville de ikke arbejde for, og så er den lukket,” siger Per Bille.

Byrådsmedlemmerne afviste i starten af året muligheden for at fjerne fredningen af Knudsø.

Skanderborgs skoleelever sætter fokus på LGBT+

Størstedelen af de danske skoleelever i LGBT-miljøet mistrives. I Skanderborg kommune er det de unge, der tager kampen op.

Foto: Isabella Askov Holbech
Af Isabella Askov Holbech

I grundskolens klasseværelser sidder der i gennemsnit en til to elever, der vil identificere sig som en del af LGBT-miljøet.

En rapport fra LGBT Danmark viser, at 64 procent af eleverne i miljøet på landsplan har selvmordstanker og 53 procent har udført selvskade. Tendenserne blandt de danske unge kalder rapporten selv alarmerende.

I mellemtiden synes fokus på området ikke helt at stå øverst på dagsordenen for Skanderborg Kommune endnu, selvom temaet ikke er ubekendt for Trine Frengler, formand for børne- og ungdomsudvalget:

”Personligt synes jeg, man skal inddrage det som en helt naturlig ting i folkeskolen. Det handler ikke bare om seksualitet, men også om identitet. Men det er ikke noget, vi har på dagsordenen endnu.”

Temaet var oppe at vende ved seneste kommunalvalg, bemærker Trine Frengler, og her kom budskabet særligt fra en gruppe af kandidater: De unge.

Ung drivkraft for trivsel

Det er ikke kun i byrådet, de unge tager teten. På Låsby Skole arrangerede elevrådet i september en stor regnbuefarvet parade til ære for LGBT. Det fortæller skoleleder, Peter Bech.

”Vi er som lokalsamfund stolte af vores unge, der vælger at sætte fokus på det her og gøre os opmærksomme på det,” siger Peter Bech om sine elevers gåpåmod.

Skolen havde forinden paraden haft en uge med undervisning, der fokuserede på køn, seksualitet og diversitet.

Konceptet var en hyldest til Pride, en bevægelse der bifalder seksuelle minoriteter og anderledes kønsopfattelser, med regnbueflaget som varemærke.

”For skolen er det meget vigtigt at rumme den mangfoldighed der er i samfundet,” fortæller Peter Bech.

Det fulde paraplyterm er LGBTQAI+, og skal inkludere samtlige kønsopfattelser og seksualiteter såsom transkønnede, nonbinære, homoseksuelle, aseksuelle og så videre.

Prisstigninger lægger økonomisk pres på nyt kirkebyggeri

I Skanderborg skal der for første gang i 500 år bygges en ny kirke. Dog oplever byggeriet økonomiske udfordringer som følge af voldsomme prisstigninger på bygningsmaterialer.

Kirken i Højvang er tegnet af den anerkendte arkitektfirma Henning Larsen Architects. Foto: Skanderborg Sogn
Af Sarah Emilie Buhl

I Skanderborg bygges ‘Lysningen’, der som den tredje kirke i byen skal fungere som et nyt og moderne samlingspunkt.

Grundet coronapandemien har priserne på bygningsmaterialer dog været uforudsigelige og stigende. Særligt er prisen på træ og stål i løbet af 2021 steget med op mod 300 procent.

Kirken har i skrivende stund kostet yderligere 5,6 millioner kroner, hvilket lægger pres på menighedsrådet, der i forvejen har afsat 2 millioner kroner årligt til afvikling af projektet.

Tirsdag d. 25. januar blev menighedsrådet i Skanderborg Sogn derfor orienteret om den foreløbige status på byggeriet, som efter en længere pause skal genoptages i marts 2022.

Ifølge formanden for projektet, Rasmus Kolding, er det dog ikke til diskussion om projektet kan gennemføres.


“Vi er i den situation som hele verden er i, og det er sådan, det er.”

I rådet er man derfor fast besluttet på at finde pengene, enten gennem egne besparelser eller ved at søge tilskud gennem fondsmidler.

Planerne for den nye kirke blev for første gang diskuteret i 1970’erne, men først i 2012 blev projektet endeligt annonceret.

Kirken opføres i parcelhusområdet Højvang med forventet indvielse den 1. søndag i advent 2024. Man regner med at modtage 75 kirkegængere til gudstjenesterne, mens omkring 350 gæster forventes at deltage i arrangementer som dåb, bryllupper og konfirmationer.

Kulturen vågner i Skanderborg: ”Vi ser frem til, at der kommer liv og folk i huset”

Torsdag samles Skanderborgs borgere endelig til kulturelle arrangementer igen, når der er morgensang og irsk koncert i Kulturhuset Skanderborg. De ansatte glæder sig til en normal hverdag.

Foto: Tobias Christensen
Af Tobias Christensen

Torsdag markerer for alvor en mere normal hverdag for Kulturhuset Skanderborg. Dagen starter ud med morgensang kl. 8:00 for alle, som har lyst til at deltage, mens den slutter af med, at det irske band Tradish spiller koncert kl. 20:00. Aktiviteten, som er på vej tilbage i kulturhuset, glæder de ansatte i kulturhuset.

”Vi ser frem til, at der er noget liv og folk i huset. Her bliver hurtigt meget stille,” siger Astrid Vestly, som startede som eventkoordinatorelev i Kulturhuset i maj 2021.

Et samlingspunkt i byen

Kulturhuset er på flere forskellige måder et samlingspunkt for byens borgere.

”Vi vil beskrive os som et samlingssted, hvor der sker noget, og hvor der er aktivitet, liv og bredde. Der er nogen, som kommer for bare at sidde og hygge, mens andre kommer til et møde,” siger Sisse Heide Møller, kommunikationsmedarbejder i kulturhuset.

Kulturhuset har fire ansatte. Dertil kommer der en café, som lejer sig ind restauranten, samt en biograf. Derfor er Kulturhuset meget afhængige af frivillige ildsjæle, som får det hele til at køre rundt.

”Vi har cirka 200 frivillige, hvor af halvdelen er i biografen og den anden halvdel er i forskellige grupper. Så det er primært dem, som er aktive i huset.”

Til bunds i bunkerne

De ansatte i Kulturhuset har ikke været hjemsendt. Perioden har været plaget af, at de skulle tilpasse sig restriktioner og skiftevis lukke ned og åbne op igen.

”Der har været nok at se til. Der har været ting, som skulle laves om og ændres. Derudover har der været fokus på at lukke ned og åbne op igen,” siger Sisse Heide Møller.

Der har dog også været tid til at ordne noget af det, som der ellers ikke er tid til.

”Der har været perioder, hvor der har været stille, og vi kigget på noget af det, som lå i bunkerne.”

Vinterbadning vinder frem i Skanderborg

I den lokale vinterbadeklub Sviva har de lige siden grundlæggelsen oplevet en stigende interesse fra borgerne. Men specielt coronapandemien har øget efterspørgslen på det kolde gys.

Foto: Magnus Bjørn
Af Magnus Bjørn

Bidende kulde, dunkende puls og gispen efter vejret. Ikke umiddelbart ting man forbinder med velvære. Ikke desto mindre er det lige netop disse ingredienser, der ligger til grund for Skanderborg Vinterbadeklub. Og der er vind i sejlene. Klubbens medlemstal er siden starten for seks år siden steget fra 100 til 211.

“Det bliver mere og mere ønsket at være medlem af vores klub. Vi er fordoblet i antal siden vores start, men vi kunne have været langt flere,” siger Else Krog, bestyrelsesmedlem i Skanderborg Vinterbadeklub.

Selvom der allerede var efterspørgsel før pandemien, har den ifølge hende skabt endnu mere interesse for klubben, end der var førhen.

“Vinterbadning er en af de få ting, man faktisk har kunnet gøre sammen under pandemien. Det er dejligt, at man får holdt sit netværk og sociale liv ved lige.”

Corona skaber paradoks

Coronapandemien har altså været med til at øge efterspørgslen, men samtidig er den også skyld i, at der ikke er blevet optaget så mange nye medlemmer som normalt.

“Sidste år optog vi på grund af corona ingen nye medlemmer, selvom efterspørgslen var enorm,”

Badeklubben vil gerne optage flere medlemmer, men bliver ifølge Else nødt til at værne om de vinterbadende, der allerede er indmeldt. I forbindelse med restriktioner og afstandskrav må de eksisterende medlemmer forfordeles.

“Jeg regner med, at folks glæde ved vinterbadningen vil vare ved også efter coronapandemien, og i år har vi også netop optaget nye medlemmer som normalt.”

På landsplan er antallet af medlemmer i Danske Vinterbadeforeninger også mere end fordoblet, og mere end 50.000 danskere dyrker nu kulden på klubbasis.

Værdsat brugsuddeler stopper

Brugsen i Tebstrup leder med lys og lygte efter en ny uddeler, der kan erstatte den tidligere redningsmand Michael Andersen. Afløseren er ikke fundet endnu, men bestyrelsen er fortrøstningsfuld.

Foto: Victor Lybecker
Af Victor Lybecker

Det er med sørgmodighed, at Dagli’Brugsen i Tebstrup leder efter en ny uddeler, der kan føre de gode værdier videre i den lokale butik.

”Det er selvfølgelig ærgerligt, at Michael har søgt nye græsgange”, siger formand for brugsforeningen Jens Huusmann.

Brugsforeningen i Tebstrup har gennem de seneste par år været igennem en stor udvikling sammen med den tidligere uddeler, Michael Andersen.

Bestyrelsen er nu på udkig efter den næste person, der kan stå i spidsen for den fremtidige udvikling. 

Det er intet mindre end 126 år siden, at Brugsforeningen i Tebstrup blev stiftet. De sidste par år har foreningen dog været presset økonomisk, og bestyrelsen måtte tilbage i 2017 bede lokalbefolkningen om hjælp ved et borgermøde.

I dag, næsten 5 år senere, ser det noget anderledes ud for den lokale brugsforening. De har fået vendt skuden, og det er takket være den store opbakning fra lokalbefolkningen, de ansatte og ikke mindst kaptajnen ved roret, Michael Andersen.

Det er ikke kun bestyrelsen, der er ærgerlig over Michael Andersens fratrædelse. Flere kunder tilkendegiver deres ærgrelse på Dagli’Brugsens facebookside.

”Michael har formået at vende forretningen markant, så det kræves også af en ny uddeler, at vedkommende kan gå foran,” siger Jens Huusmann.

Bestyrelsen har endnu ikke fundet den rette kandidat til stillingen, men de håber snart, at den nye uddeler kan præsenteres for resten af Tebstrup.

Mystisk genstand skaber røre i Skanderborg – Er det en UFO?

På nye satellitbilleder af Skanderborg By optræder et mystisk objekt, som skaber debat i byens facebookgruppe.

Det er dette billede af et mystisk objekt, der skaber røre i Skanderborg
Af Mia Skovby

Har Google Maps fanget en UFO på fersk gerning i Skanderborg?

Muligvis. Det kan man i hvert fald godt få indtrykket af, hvis man skal tro flere af de personer, der er aktive på ”Skanderborg-Borgere”-gruppen på Facebook.

Under et opslag fra d. 26. januar med et skærmbillede af et mystisk objekt på Adelgade, er der flere, der melder ind med den overbevisning, at der måske kan være noget overnaturligt på færde.

”Svaret er aliens,” skriver facebookbrugeren David Elmquist.

”Besøg fra rummet,” byder Pia Birk ind med.

Lignende fænomener

Der er flere eksempler på, at det ikke kun er i Skanderborg, at en UFO-lignende genstand er blevet fanget af Google Maps.

I Newton Abbot i Sydengland påstår John Mooner at være blevet kidnappet af rumvæsner tilbage i 2016. Det rapporterer Daily Mail.

Han henviser til et billede, taget af Google Maps’ satellitter i det område, der eftersigende skulle vise ham slås med et rumvæsen og de overhængende UFO’er.

Den røde cirkel viser det, John Abott påstår skulle være ham, der sloges med en alien
Genskær?

Det er dog ikke alle, der tror lige meget på, at Google Maps’ billede af Skanderborg skulle vise en UFO hænge over Adelgade. Der er flere borgere, der kommer med mere naturlige bud på, hvad det mon kan være, der er blevet fanget på satellitbillederne.

”Mon det er solen, der reflekterer i et tagvindue?” skriver skanderborgenseren Michael Busse.

Og det kan han muligvis have ret i.

Stillet spørgsmålet om det kan være en UFO, Google Maps’ satellitter har fanget, afviser Ole Henningsen, administrator af Skandinavisk UFO Information, pure:

”Det er ikke en UFO, men solen, der afspejles i et tagvindue,” udtaler han.

100 familier i Skanderborg skal spise plantebaseret: Sådan går det dem

I et nyt forsøg skal familier spise mere plantebaseret mad i en måned, og det vækker stor begejstring hos flere.

Af Kristian Hillerup

Et nyt forsøg i Skanderborg er godt undervejs. 100 familier som alle er bosat i Skanderborg, skal spise mere plantebaseret kost i en måned. Projektet hedder PlantPro Challenge og foretages af Aarhus Universitet. Forsøget har været i gang snart to uger. En af de 100 deltagere er Sara Tvilum.

”Det er bedre for klima og miljø, og det er derfor, at vi vil det. Min mand savner lidt kød, men han eksperimenter med plantebøffer, og vi har fundet ud af, at de sagtens kan blive gode,” siger Sara Tvilum

Sara og hendes mand har aldrig købt eller spist plantebaseret mad før. Det er helt nyt for dem, og i starten var det lidt af en omvæltning. De har næsten kun spist plantebaseret i snart to uger.

Forsøget har til formål at undersøge, hvad der skal til for at få danskerne til at spise mere plantebaseret kost.

Deltagerne har fået tilsendt madkasser og dertilhørende opskrifter på veganske retter.

Hvad forsøget konkluderer, må vi vente med at få opklaret, men det har fået Sara og hendes mand til at overveje at spise mindre kød.

”Efter forsøget vil vi gå efter at have i hvert fald tre til fire kødfrie dage om ugen, og så købe økologisk kød, når det endelig er,” fortæller Sara.

En anden deltager i forsøget, Karin Thomsen, bor i kollektiv med syv andre. I kollektivet skiftes de til at lave mad. Når Karin laver mad, kommer der ikke kød på bordet, og det er ikke alle, der er lige begejstrede for det.

”Det er ret tit, at vi under aftensmaden har en samtale om plantebaseret kost. Jeg synes jo ikke man skal pådutte nogen noget, men at det er vigtigt at være åben for, at man sagtens kan blive mæt og få nok proteiner af plantebaseret mad,” siger Karin.

Karin påpeger dog, at siden hun startede med forsøget, er der flere og flere i hendes kollektiv der er blevet mere åbne, for idéen om en hverdag uden kød.

Handibands venter i spænding

Efter 2 års nedlukning forventer Sølund Festival igen at sprede glæde i Skanderborg, når landets Handibands går på scenen med store danske kunstnernavne ved sin side.

På den ellers tomme festivalplads står vognene klar til, at der igen kan tændes for musikken. Foto: Freja Hesthaven
Af Freja Hesthaven

Den verdensomspændende pandemi har ført mange konsekvenser med sig. For gæsterne på Sølund Festival har corona også været en hæmsko. Årets højdepunkt for mange af landets udviklingshæmmede har nemlig været aflyst de sidste to år.

Sølund festival, som er en årlig festival for udviklingshæmmede, har ikke kunnet afholdes som normalt de sidste to år. I 2019 kom 10.000 gæster om dagen i de tre dage festivallen kørte på, mens der sidste år ikke kunne inviteres mere end 1000 deltagere grundet restriktioner.

”Jeg er flere gange blevet ringet op af triste festivalgæster som ikke forstår, hvordan vi dog kan finde på at aflyse årets største fest,” siger festivalleder Lasse Mortensen.

Det har gjort ondt på Sølunds målgruppe, for som udviklingshæmmet kan det være svært at forstå, hvad en global pandemi er, og hvorfor det har de konsekvenser, som det har.

”Festivallen betyder rigtig meget for dem. Her får de lov til at være majoriteten,” fortæller Lasse Mortensen.

Den spæde start

Året var 1986 da Sølund Festival første gang åbnede pladsen op for de danske udviklingshæmmede. Her stod Bamses Venner på plakaten side om side med ”handibands” som Sølundbanden og Farfars knæ.

Et handiband er festivalens egen betegnelse for et band bestående af udviklingshæmmede. Nogle af dem består delvist af handicappede og musiske medhjælpere, mens andre styrer hele bandet selv.

”Musikken giver dem en helt speciel mulighed for at vise, hvad de kan,” siger Lasse Mortensen.

På Lasse Mortensens kontor hænger der en plakat for hvert festivalsår. Foto: Freja Hesthaven

Sølund Festivallen blev hurtigt en succes, og har efterhånden haft alle dansktop-stjerner på plakaten. I dag kommer der også udviklingshæmmede fra blandt andet Sverige, Norge og Holland og besøger pladsen.

Det er et stort håb for Lasse Mortensen, at festivalpladsen igen kan få lov at åbne op for sine glade gæster i sommeren 2022.